 |
|
|
|  |
| 
|  |  | | Udskæring
Motivet tegnes på pladen. Her er anvendt en sort speedmarker. Tegningen er spejlvendt i forhold til det færdige tryk. For at gøre pladen mere jævn er den med søm slået fast på en spånplade.
Nærbillede af tegningen
Motivet på 1.plade, som siden skal trykkes med sort, udskæres nu. Pladen skal anvendes ved trykning af sort, så alt, der ikke skal have denne farve på det færdige billede, bortskæres med skærejernene.
Den delvis udskåret plade
Den færdige plade til trykning af sort.
Nærbilleder af pladen. Bemærk, at den sort tegnede streg ikke er fulgt strengt. Det har her været vigtigt, at den sorte streg i det færdige billede blev varieret og ikke lige bred over-alt. |
|
|
|
|  |
| Princip Træsnit er en højtryksteknik, hvor man enten skærer i en træplade eller i en krydsfiner-plade. Linoleumssnit foregår på samme måde. Det, der står ophøjet, er det, der bliver trykt som et stempel, spejlvendt i forhold til det tegnede – men retvendt i forhold til kunstnerens intentioner.
Her er pladen eller træstokken før skæring.
Her er pladen bearbejdet med forskellige u-jern, som pløjer en u-formet fure i forskellig dybde og bredde.
Her er pladen bearbejdet med forskellige v-jern, som pløjer en v-formet fure i forskellig dybde og bredde.
Her er pladen bearbjedet med både u-og v-jern.
Farven påføres med en valse, og farven lægger sig, hvor der ikke er skåret.
Et stykke papir lægges over pladen, som evt. køres gennem en trykpresse, hvorved farven overføres til papiret. Trykket kan også udføres ved at gnide bagsiden af en ske over papiret og ned mod farven. |
|
|
|  |