StartsideIn EnglishKontaktNyhedsbrevSitemapPresserumFacebookSøg



Foto af kunstneren Arne Haugen Sørensen

Andre værker af kunstneren

Klik på billederne.
Arne Haugen Sørensen (født 1932). Bag hver dør en sommerfugl (Et genrebillede). 1963. Olie på lærred130 x 196 cm. Vejle Kunstmuseum, inv. 73/36
Arne Haugen Sørensen (født 1932). Dame og vilddyr. 1973. Olie på møbelplade. 39 x 49 cm. Vejle Kunstmuseum, inv. 74/2
Arne Haugen Sørensen (født 1932). Isaks ofring. 1992-94. Olie på lærred. 162 x 130 cm. Vejle Kunstmuseum, inv. 94/106
Arne Haugen Sørensen (født 1932). Familiebillede (opstilling med reaktionære elementer). 1969. Olie på lærred. 81 x 130 cm. Vejle Kunstmuseum, inv. 6050


Haugen Sørensens liv og kunst

Blot 17 år gammel drog Arne Haugen Sørensen til Paris, hvor han især arbejdede med grafik, et medie, han også siden har været særdeles aktiv i.

I 1962-63 var han bosat på Mallorca. Her dyrkede han undervandsdykning og blev betaget af den undersøiske verden og dens myldrende liv, hvilket udløste billeder med vægtløse og biomorfe former, hvor en vis farlighed og kontrast mellem rov- og byttedyr i stadig højere grad bliver tydelig, som hans værk skrider frem.

I 1967 flytter Haugen Sørensen tilbage til Danmark. Hans maleri udvikler sig mod en spiddende, ironisk skildring af menneskets dyriske drifter. Temaet med Dyr og Damer dukker op og fylder meget i løbet af 1970'erne.

Arne Haugen Sørensen flyttede i 1981 til Spanien, hvor han fortsat er bosat. Her begyndte han at udtrykke sig i en ekstrem enkelhed.

Motiverne bliver fra ca. 1990 i stigende grad udvidet med mytologiske eller bibelske scener, med forkærlighed for temaer som Korsfæstelsen, Nadveren, Isaks Ofring, Ikaros Fald, Leda og Svanen; grundlæggende handler hans værker om menneskets grundvilkår og den eksistentielle kamp mellem modsætninger.

Arne Haugen Sørensens malerier, keramik og glasmosaikker pryder en lang række danske kirker, f.eks. Dalbyneder Kirke, Ringkøbing Kirke, Odense Domkirke, Skelager Kirke, Gellerup Kirke, Hindborg Kirke, Bregnet Kirke m. fl.


På Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum har med sine 36 værker en betydelig samling af Arne Haugen Sø-rensens værker. Samlingen dækker over perioden 1957-1998. Her findes såvel ma-lerier, som grafiske værker i teknikkerne træsnit og lito-grafi - samt tegninger.
Blandt malerierne findes flere faser repræsenteret , både de tidlige og de sene 1960'ere (se og læs om dem dem her).
Fra 1973 ejes "Dame og vild-dyr", der akkompagneres af såvel en farvetræsnitsmappe "Dyr og Damer" fra 1979 som prøvetryk fra faser i tilblivel-sen af trykkene.
Senere får malerierne religi-øst indhold - se eksempelvis "Isaks Ofring" fra 1992-94.

Philip & Foxil