Lynchning. 1984

Om værket

Scenen er sat til en lynchning: En menneskehob myldrer ud fra den mørke åbning i baggrunden og stimler sammen omkring en kors-fæstet dukke. Alle individerne synes af være kloner af en og samme figur; de er ikke udspecificeret som individer, men som den stupide, følgagtige hob, der fralægger sig ethvert ansvar og lader sig gribe af masse-psykosen, mens de griber til selvtægt. Figurernes kasseagtige hovedbeklædning antyder deres firkantede og unuancerede tankegang, og deres rette domæne er åndsfor-mørkelsen, som symboliseres i det gabende, uigennemtrængelige mørke, de kommer fra. En middelalderlig stemning som ved heksebrændinger hersker. Deres tåbelighed synes understreget af deres ophidselse over hen-rettelsen af en ren strådukke. Jes Fomsgaard vælger at præsentere sine hentydninger til den til enhver tid eksisterende, tåbelige og farlige følgagtighed under dække af et absurd middelaldertableau.