StartsideIn EnglishKontaktNyhedsbrevSitemapPresserumFacebookUdskrivSøg






Kobberstik                              Af Søren Bjælde











Indsværtning af pladen







En glasplade er et godt underlag for arbejdet. Her ses på glaspladen en dab, tarlatan og farve.








En dab består af en stump klud i et stykke skind, ombundet med snor. Dabben anvendes til at påføre trykpladen farve.







Tarlatan er gaze-agtigt stof til aftørring af overskydende farve fra trykpladen. Farven, som anvendes her, er oliebaseret kobbertryksfarve.


Nu lægges trykpladen, som er renset for hårdgrund, på en varmeplade, der ikke må være så varm, at man brænder fingrene.
Når man påfører den varme trykplade farve, bliver farven mere tyndtflydende, så den lettere kommer ned i alle pladens fordybninger.









En portion farve er sat af på glaspladen, og med dabben tages noget af farven op.








Kobberpladen ligger på varmepladen, og med dabben overføres farve til den varme trykplade.








Så er pladen dækket af farve. Med dabben presser man med vridende bevægelser farven godt ned i alle ætsede streger.










Tarlatan til aftørring.





Trykpladen, her til en ætsning, kaldet Vandringsmanden, ligger stadig på varmepladen, når man tørrer overskydende farve af med tarlatan. Dette er grovaftørringen. Nu ser man tegningen dukke frem.








Så er aftørringen med tarlatan foretaget, og med køkkenrulle eller klud renses pladens kant og bagside.







Den finere aftørring foretages nu med smørrebrødspapir. Først mens pladen endnu ligger på varmepladen, siden når pladen afkølet ligger på glaspladen.









Så en afsluttende finaftørring med håndfladen, og pladen er nu klar til trykning.


Princip

Der er ved kobberstik tale om gravering i metallet, og det giver helt andre linjer end ved ætsning og koldnålsradering.
Efter gravering af pladen skal den skrabes og poleres, så der ikke bliver efterladt forhøjet metalrand, en såkaldt grat, som ved kold-nålsradering, blot mindre.
Trykket, som tages af den kobberstukne plade, viser meget skarpe linjer, som ender i en spids, hvor gravstikkelen har forladt pladen.



Til kobberstik anvendes en blankpoleret kobberplade.



Når man ridser sin tegning med gravstikkelen, efterlades der nogle små forhøjninger metal, kaldet en grat.



Med er skrabestål skrabes graten væk, så pladen er glat og linjen meget skarp.



Pladen påføres farve over det hele og trykkes omhyggeligt ned i alle fordybningerne.



Den overskydende farve tørres af, og der er nu kun farve i de graverede linjer.



Pladen, som dækkes med papir og filt, køres gennem trykpressen, og farven overføres til papiret.

Philip & Foxil