Isaks ofring. (1992-94)

Om værket

I sit moderne billedsprog har Arne Haugen Sørensen taget livtag med de bibelske fortællinger. Her er det Isaks Ofring, som fortælles i 1. Mosebog, kap. 22. Gud sætter Abraham på en prøve. Han byder Abraham at ofre sin egen søn som brændoffer. Da Gud ser, at Abraham vil lyde Ham og slagte sin egen søn og lægge ham på bålet, sender Han sin engel for at stoppe ham. Vi ser her netop den situation, hvor Abraham sidder klar med kniven. Drengens bange øjne lyser i det angstgrønne ansigt, og ilden blusser til venstre og sender gløder til himmels. I et splitsekund ændres gruen til lettelse, sorgen til glæde, og fremstillingen af såvel englen som Abraham bærer præg af den lynhurtige ændring: Abrahams ansigt vender begge veje, både ned mod drengen og op mod englen – og englen er udvisket som malet i stor fart, som den afværgende kommer farende ind fra højre. Vi forstår, at vi er vidne til det vigtigste øjeblik i hele fortællingen; vi befinder os i simpelthen i maleriets "nu". Men den nærmeste fremtid står også klar, for på klippekanten står den lille vædder og afventer sin skæbne: At blive ofret i stedet for Isak. Hele fremstillingen er malet i kraftige, komplementære farver, med rød over for grøn, orange over for blå etc., så hele scenens overvældende kraft og betydning understreges: For sin store tro og gudsfrygt blev Abraham ifølge Bibelen belønnet med at blive stamfader til Israels folk og til Jesus. Om sin egen holdning til historien har Arne Haugen Sørensen selv udtalt: "Jeg kan gå ind i den grusomme historie som i et spejl. Derinde i mørket møder jeg mig selv. Ser angsten og håbet krybe sammen side om side i det inderste hjørne. Uden at være villig til at miste det dyrebareste vil ingenting lykkes. Det ved enhver kunstner."