StartsideIn EnglishKontaktNyhedsbrevSitemapPresserumUdskrivSøg




Om bogen

"Hvis man har planer om at ind-lede eller forbedre et samar-bejde med det lokale kunst-museum er der i bogen her en masse gode, konkrete idéer at finde.."
Læs mere


"Børn og kunst - kunstmuseet i undervisningen"

Bogen henvender sig til lærere, der har lyst til at indlede – eller udbygge – et samarbejde med det lokale kunstmuseum. Den bygger på en billedkunstlærers erfaringer høstet gennem mange års samarbejde med Vejle Kunstmuseum om kunstformidling og om brugen af kunstmuseet i undervisningen.

Erfaringer fra dette samarbejde viser, hvor værdifuldt det er for børn, at de fra deres tidligste skoleår bliver bekendt med kultur-arven og lærer at forholde sig til kunstens mangeartede udtryk samt lærer at gå i dialog med værkerne.

En stor del af bogens tekster bygger på erfaringer med en klasse, som mange gange gennem folkeskolens obligatoriske billedkunst-forløb besøgte Vejle Kunstmuseum. Kunstmuseets udstillinger og samlinger blev så ofte, som det var muligt, inddraget i undervis-ningen.

Børnene har både i og uden for skolen henvist til oplevelser, de har haft på kunstmuseet adskillige år tidligere, og i deres egne billedarbejder har de vist tydelige påvirkninger fra de udstillinger, de gennem årene har set. Erfaringerne tyder på, at når børn jævn-ligt har deres gang på kunstmuseet og ser skiftende udstillinger, bliver de ved med at være åbne og nysgerrige over for værkerne.

Bogen er tiltænkt billedkunstundervisningen i folkeskolens 1. til 5. klasse, men kan også være en inspiration i danskundervisningen. Man kan selvfølgelig også lade sig inspirere til undervisningsforløb på andre klassetrin.

De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. De er bygget ens op, så man let kan orientere sig. De fleste af undervisnings-forløbene har taget udgangspunkt i en aktuel udstilling på Vejle Kunstmuseum, og i de øvrige forløb er der hentet passende værker frem fra kunstmuseets arkiv og fra grafiksamlingen.

Der bliver løbende henvist til de afsnit eller punkter i folkeskolens Fælles Mål, som billedkunstforløbet arbejder hen imod at tilgodese. Derfor kan bogen også bruges som katalog, når man vil tage ud-gangspunkt i folkeskolens trin- og slutmål i planlægningen af sine undervisningsforløb. Hvert afsnit slutter med inspiration til andre undervisningsforløb i afsnittet: Man kunne også…

Det er forfatterens håb at give læseren lyst til at udforske de mu-ligheder, der er til stede på de enkelte kunstmuseer. Kunstmu-seerne langtidsplanlægger udstillinger, så der er god mulighed for – ved at orientere sig på kunstmuseets hjemmeside – at kunne inddrage udstillingerne i planlægningen af skoleårets undervisning.

Forfatteren slutter forordet med:
"Hvis du efter at have læst bogen tænker "Man kunne jo også…", så har jeg opnået det, jeg ville med bogen".

Bogen er udgivet på Kroghs Forlag med støtte fra Kulturarvsstyrelsen og Vejle Kommune.



Inspirationsbogen "Børn og Kunst" af Susanne Baldus Pedersen

Philip & Foxil