 |
|
|
|  |
| Oversigt   |
 | |
Da de traditionelle grafiske teknikker, træsnit, kobberstik og æts-ning, opstod i Vesteuropa i løbet af en 100 års periode fra begyn-delsen af 1400-tallet, forøgedes muligheden for at nå ud til større dele af befolkningen, og de tidligste træsnit havde da også religi-øse eller politiske budskaber.
Den første grafiske teknik, var træsnittet, og træsnittets opfindelse gik forud for opfindelsen af bogtrykkerkunsten, som igen var en forudsætning for f.eks. reformationens hurtige udbredelse i Nord-europa i 1500-tallet.
Kunstnerne indså hurtigt de grafiske teknikkers muligheder, de eksperimenterede med dem og mangfoldiggjorde på denne måde deres kunstværker, som med denne billigere reproduktionsform kunne få et større publikum, end maleriet kunne nå på grund af dets større sjældenhed og kostbarhed.
De grafiske teknikkers opståen er blevet sat i forbindelse med middelklassens fremvækst i senmiddelalderen; men de, der sam-lede grafik i større stil, var typisk fyrster, kunstnere og rige intel-lektuelle, som ønskede at udvide deres samlinger af malerier og kunsthåndværk med værker af de bedste grafikere.
På grund af at sådanne samlere med omhu har opbevaret og hæg-et om deres ellers så sarte kunstværker på papir, er særligt skat-tede grafiske værker vandret fra hånd til hånd gennem århundred-erne. Mange af dem er med tiden endt i museer, i såkaldte kob-berstiksamlinger, som f.eks. Den Kongelige Kobberstiksamling ved Statens Museum for Kunst, hvor grundstammen er de værker på papir, som de danske konger har samlet fra 1500-tallet og frem.
Og således er det også, om end på en meget mere beskeden ska-la, gået med Eckardts Samling, som er fundamentet for Vejle Kunstmuseums samling. |
|
|  |
 |
 |
|  |
| Etatsråd Christian Eckardt (1823-1899) skænkede sin samling på knap 2000 værker på papir til Vejle by i 1899. Et udvalg af de mange fine bla-de gammel europæisk grafik vil blive vist på SE & ZOOM. |
|  |