 |
|
|
| |
| Kobberstik  |
| |
Denne teknik udsprang omkring 1440 af guldsmedekunstens ud-skæringer i metal. Den vandt frem, fordi man med denne teknik kan tage mange flere tryk end ved træsnittet.
Kobberet er et stærkere trykmedium end træ. Kobberstikket er en dybtryksteknik. Her er det de områder, der er fjernet fra trykmediet (kobberet), som vil være aftegnet spejlvendt på papiret efter tryk-ning.
Det foregår i store træk således:
Kobberstikkeren stemmer med et skarpt metalinstrument, grav-stikken, fordybninger ned i kobberpladen. Gravstikker forefindes i flere tykkelser, som bruges alt efter hvor bred linjen ønskes, sam-tidig med at håndens tryk bestemmer dybde og retning. Herefter vil pladen blive pudset fri for det overskydende metal, inden den indsværtes. Ved indsværtningen lægger tryksværten sig i fordyb-ningerne, mens resten af pladen tørres ren.
Lagt sammen med et stykke fugtigt papir valses kobberpladen gennem en trykpresse. Det blødgjorte papir trykkes ned i fordyb-ningerne og suger sværten, som bliver afsat på papiret i form af de linier, som gravstikken pløjede i kobberet.
Kobberstikket er en teknik, som fordrer stor præcision og nøjagtig-hed af sin udøver. De fleste, der i tidens løb har givet sig af med denne teknik, har været faguddannede kobberstikkere. De har ofte anvendt teknikken i reproduktionsøjemed, hvor man på denne måde har kunnet kopiere og udbrede kendskabet til malerier, som ellers kun var tilgængelige for meget få på de slotte og herregår-de, hvor de hang.
I dag benyttes kobberstik især til fremstilling af frimærker og pengesedler.
Men en lang række kunstnere har også arbejdet med kobberstik-ket som en uafhængig kunstart med sine egne udfordringer og muligheder, såsom pionérerne Martin Schongauer og Andrea Man-tegna. |
|
| |
 |
|
| |
|
Martin Schongauer1435-1491
Kongernes tilbedelse.
1470'erne
Kobberstik
255 x 170 mm. Detalje
|
| |
.gif)
.jpg)
