 |
|
|
|  |
|  |
  |
 | |
|  | Tryk en ætsning Trykpapiret må gøres fugtigt, for fugtigt papir tager bedre imod farven og lader sig lettere presse ned i alle trykpladens fordybninger, hvor farven ligger. Papiret er kobbertrykspapir, og har man en bunke, lægger man halvdelen af arkene i vand en halv times tid.
Derefter lægges de vædede ark skiftevis med de tørre i en stak, som pakkes ind i plastic. Ligger de her til næste dag, bliver de jævnt fugtige alle sammen og velegnede til trykning.
Trykpladen lægges på et stykke papir i trykpressen. Motivet er opad.
Et ark af det plasticindpakkede, fugtige papir lægges over.
Filt lægges ovenpå.
Så køres trykplade, papir og filt gennem trykpressen, hvis tryk på forhånd er justeret til det passende.
Trykpladen er nu passeret gennem trykpressen, og valsens tryk har presset det fugtige, føjelige papir ned i alle trykpladens fordybninger, hvorved papiret har hentet farven op.
Trykket er overført til papiret. Det ses, når papiret løftes fri af trykpladen.
Det færdige tryk. Læg mærke til de små stykker foldet karton, som trykpapiret løftes med. Derved undgår man at sætte fingeraftryk på trykket.
Trykket hænges til tørre.
Dybtryk, hvor sværten lægger sig ned i riller, kan trykkes på dybtrykspresser af den type, der ses her:
|
|
|
|  |
 |
 |
|  |
| Princip  |
 | |
Ved ætsning dækkes overfladen af en poleret metalplade, i dette tilfælde af kobber, med et syrebeskyt-tende lag, som man kalder hårdgrund. Når der ridses igennem hårdgrunden, blottes kobberet, som derpå kan angribes af syre, når pladen lægges i et syrebad.
Man skal bruge en blankpoleret plade af zink, aluminium eller kobber. Her er kobber valgt.
Kobberpladen dækkes med hårdgrund, som beskytter mod syrens ætsende virkning.
Når der ridses med radernål-en i hårdgrunden, blottes kobberet.
Det blottede kobber kan angribes af syre, når pladen lægges i et syrebad.
Pladen lægges i et syrebad, og her ses den efter ætsningen. Syren har nu angrebet kobberet og ædt noget af det bort.
Pladen renses for hårdgrund.
Pladen dækkes med trykfarve, som omhyggeligt presses ned i alle de ætsede fordybninger.
Den overskydende farve tørres af, og nu er der kun farve i fordybningerne. Tegningen, som ridsedes i hårdgrunden, ses nu.
Pladen køres gennem trykpressen med papir og filt over, og nu overføres trykfarven til papiret. |
|
|  |
 |
|
|  |