Vejle Kunstmuseum rummer såvel mange rene landskabsmalerier som malerier med mere eller mindre dominerende menneske-figurer, hvor landskab og natur imidlertid har en dominerende rolle.
Mange forskellige stiltræk kommer til udtryk i værker af denne beskrivelse. Bortset fra en lille gruppe fra guldalderen, er alle værkerne fra det 20. århundrede.
I samlingen står færøsk maleri frem som en særlig stærk gruppe, med malere som Samál Joensen-Mikines, Ingálvur av Reyni og Tróndur Patursson som gode eksempler.
En specielt fornem samling er værkerne af Erik Raadal, der her har sin bedste repræsentation i dansk museumseje. Sammen med bl.a. Erik Hoppe, Niels Lergaard, Karl Bovin og Jens Søndergaard er han – lidt misvisende - blevet rubriceret under benævnelsen "mørkemalerne".
Samlingen af naivisten Marinus Rasmussens mange landskaber er helt særegen for Vejle.
Vejlemaleren Albert Bertelsen har landskaber fra Norge og Færøerne som sit speciale.
Desuden rummer museet fine eksempler på f.eks. Ole Kielbergs, Fritz Syberg og Svend Engelunds landskaber. Også hos mere ekspressionistiske, ja, surrealistiske malere som Ole Sporring og Anders Kirkegaard findes der værker med stærk landskabskarak-ter.
Her ses til højre Erik Hoppes værk "Efteårssol" fra 1949. Klik for at se værket i en større udgave.
Erik Hoppe (1896-1968) Efterårssol. Ca. 1949 Olie på lærred 82 x 102 cm Vejle Kunstmuseum, inv. 4673
Klik på billederne for at se værkerne i en større udgave