 |
| |
| |
| Vejle Kunstmuseums historie |
| |
Et kunstmuseum bliver til.
De første årDen 17. juni 1898 mødtes 26 Vejle-borgere med det formål at søge etableret et museum i Vejle. Initiativet var taget af bestyrelsen for den daværende Vejle Kunstforening, og der nedsattes et "Udvalg til fremme af Museumssagen i Vejle". Udvalget blev identisk med kunstforeningens bestyrelse og havde stiftfysikus Niels Georg Mulvad som formand. De fremmødte borgere sendte desuden et andragende til Vejle Byråd, hvori det blev beskrevet, at der længe havde været ønsker i byen om at etablere et museum, men at planerne var strandet på grund af mangel på plads. Da gruppen var vidende om, at Byrådet netop skulle tage stilling til anvendelsen af lokalerne i Vejles gamle sygehus bag Sct. Nicolai Kirke, indeholdt henvendelsen desuden en forespørgsel om muligheden for, at nogle af lokalerne kunne stilles til rådighed for indretningen af et museum. Det blev desuden anført, at etatsråd Christian Eckardt havde lovet "at skænke Byen sin righoldige Samling af Kunstværker under Forudsætning af, at der tilvejebringes passende Lokaler".
Underskriverne havde endvidere det erklærede mål at udbrede kendskabet til kunst og kulturhistorie også til bredere kredse af befolkningen, idet et museum ville være et "folkeopdragende og aandsudviklende Middel for Byens egen Befolkning", og at samlingerne ville være et "Tiltrækningsmiddel for en vid Omkreds, idet de bidrager til yderligere at gøre Byen til Midtpunktet for de aandelige Interesser i denne Kreds".
Byrådet modtog henvendelsen positivt, og det nedsatte byrådsudvalg vedrørende anvendelsen af det gamle hospital foreslog i april 1899, at museet kunne indrettes i to lokaler på første sal til venstre for hovedindgangen.
Den 23. september 1899 afholdtes endnu et møde, hvor en egentlig museumsforening blev dannet. Der blev nedsat en komité, der skulle forestå det videre arbejde: Landskabsmaler Hans Agersnap, dyrlæge F.V.A. Hutzen, stiftfysikus Niels Georg Mulvad og boghandler C. Neumann. De øvrige pladser i komiteen blev beklædt af en repræsentant fra Vejle Kunstforening, som blev grosserer Andreas Schjøth, samt to repræsentanter for Vejle Amtsråd og Vejle Byråd, som blev henholdsvis stiftamtmand, kammerherre Vilhelm Bardenfleth og apoteker Hans Daugaard. På et møde den 29. december konstituerede komiteen sig med Mulvad som formand.
Efter 1. juli 1901 var der offentlig adgang for publikum, om end åbningstiden var så beskeden som hver søndag kl. 11-13. Grundstammen i samlingen var etatsråd Christian Eckardts samling af ældre, europæisk grafik og danske guldaldertegninger.
Chr. Eckardt nåede ikke selv at opleve sin samling ophængt i museumslokalerne, idet han døde i 1899, og da etatsrådsinde Sine Eckardts døde i 1908, var det i hendes testamente bestemt, at den resterende del af Eckardts samling skulle overdrages til Vejle By på betingelse af, at samlingens ordning og udstilling blev foranstaltet af et museumsudvalg, samt at der senest et halvt år efter hendes død var tilvejebragt enten en museumsbygning eller andet passende lokale til opbevaringssted for "Kunstsagerne" - ellers bortfaldt gaven. Byrådet modtog gaven på Sine Eckardts betingelser, men betingelsen om mere plads blev ikke indfriet. Museets bestyrelse rykkede Byrådet flere gange uden resultat. I 1913 blev nedsat et byrådsudvalg, der skulle arbejde med byggesagen, og i december 1915 forelå et projekt udarbejdet af arkitekt Christof Hansen. Opførelsen blev vedtaget i Byrådet. Den nye museumsbygning var tænkt opført tværs over Orla Lehmannsgade i forlængelse af Amtsgården. Dette vakte imidlertid en så voldsom misstemning blandt byens borgere, at der indkaldtes til protestmøde; det blev et af de livligste i byens historie og 1008 borgere underskrev et andragende, der blev sendt til byrådet med anmodning om, at sagen blev optaget til fornyet overvejelse. Sagen blev behandlet på tre byrådsmøder, hvorefter det vedtoges helt at udsætte opførelsen af en museumsbygning. Vejle Museumsforening følte sig desavoueret af byrådet og besluttede på generalforsamlingen i 1916 at bruge § 6 i vedtægterne, hvorved museumsforeningen opløste sig selv og overdrog samlinger og midler til Vejle By.
De fysiske rammerI såvel etatsråd Chr. Eckardts foreløbige testamente, som i det gavebrev enken Sine Eckardt udfærdigede ved etatsrådens død i 1899 samt i Sine Eckardts eget testamente, er overdragelsen af deres kunstsamling til Vejle By betinget af, at byen opfører en museumsbygning.
Der skulle imidlertid gå 25 år før denne betingelse blev opfyldt. De første år var museet indrettet i den kommunale administrationsbygning ved siden af Folkebogsamlingen (Biblioteket) på Kirketorvet, og Byrådets første initiativ strandede som følge af protester mod placeringen.
Nye store donationer satte imidlertid gang i bestræbelserne igen. En testamentarisk gave fra frk. Agnes Hviid i 1916 skabte således grundlaget for opførelsen af en ny museumsbygning. Bygningen skulle opføres på den grund, der havde tilhørt Agnes Hviid, og som var beliggende i engen for enden af Orla Lehmannsgade. Yderligere donationer fra enkefru Magdalene Wadum og fabrikant C.M. Hess satte derefter for alvor gang i arbejdet. I 1921 nedsatte byrådet et særligt museumsudvalg, bestående af lærer K.K. Sørensen, faktor Stephan Boesen, frk. Erikka Olsen og fabrikant A.M.Madsen. Udvalget suppleredes senere med forfatteren og folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Udvalget var bemyndiget til at lade udarbejde tegninger og overslag. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, hvortil der indkom seks forslag, men ingen af forslagene blev fundet tilfredsstillende. I januar 1922 samledes byens arkitekter og museumsudvalget, og der blev indbudt til en ny konkurrence. Denne vandt Carl Hess-Petersen og Christof Hansen.
Den 16. juni 1923 kunne der holdes indvielsesfest i den nye museumsbygning i Flegborg for indbudte gæster, og den 17. juni - på 25 årsdagen for Chr. Eckardts gave - blev museet åbnet for publikum. Museet blev denne dag besøgt af næsten 1.000, og det uden at der var udstillet noget. Fra den 26. december blev museet endeligt åbnet regelmæssigt søndag og onsdag kl. 11-13.
Førstesalen blev forbeholdt kunstafdelingen, og her udstilledes Eckardts samling og enkelte malerier. Men museets samlinger voksede herefter hastigt, så hverken førstesalen eller andensalen med oldsager og øvrigt kulturhistorisk materiale kunne rumme dem. Den akutte pladsmangel blev også åbenbar, da en ny Vejle Kunstforening blev stiftet i maj 1932. Kunstforeningen med maleren Henry Fabricius Jensen som en dynamisk formand var stærkt interesseret i at afholde udstillinger af den nyeste danske kunst på museet, og der blev indgået aftale om, at kunstforeningen kunne afholde to udstillinger om året.
Den næste større begivenhed med hensyn til museets fysiske rammer var i 1933, da man måtte afgive et jordstykke tilhørende museumsfonden, hvorpå Vejle Bibliotek blev opført. Museet og biblioteket kom således til at ligge i en sammenbygget vinkel. Ved opførelsen af biblioteket blev museets udvidelsesmuligheder imidlertid begrænset. Da man i 1943 for alvor ville gøre noget ved pladsproblemet, blev kommunen ansøgt om en grund vest for museet, og denne blev overdraget i december 1943. Det var tanken at opføre nye bygninger til kunstafdelingen, mens de kulturhistoriske samlinger skulle forblive i den gamle, eksisterende bygning. Arkitekt Marius Andersen udarbejdede et projekt med særlige ovenlyssale og rum til udstilling af tegninger og grafik samt magasiner. Ny Carlsbergfondet gav tilsagn om støtte, men bestræbelserne for at udvide museet døde imidlertid ud, først og fremmest som følge af materialemangel og byggestop i forbindelse med Anden Verdenskrig.
Museumsleder Victor Jensen kunne i sin årsberetning for 1946-47 konstatere, at "dermed er ogsaa Væggene fuldt behængt, og udebliver det paatænkte Byggeri af et nyt Kunstmuseum endnu nogle Aar, maa Samlingen af Nutidskunst deles og ophænges skiftevis". Året efter indledte han sin redegørelse således: "Kunstafdelingen lider stærkt under Pladsmangelen. Det er forstemmende at se værdifuld Kunst trænges paa Væggene. En foreløbig Forbedring er paatænkt, men den kan desværre kun løses ved Magasinering".
I 1958 blev den grund, hvor museets udvidelse skulle have ligget, solgt til erhvervsformål.
Da museets nabo, Vejle Bibliotek, i midten af 1960’erne var ved at vokse ud af sine rammer, opstod tanken om, at museet kunne overtage de tidligere bibliotekslokaler, når biblioteket flyttede i ny bygning.
Ved bygningens opførelse i 1933 havde arkitekten været Carl Hess-Petersen, der også sammen med Christof Hansen havde stået for opførelsen af nabobygningen Vejle Museum. Det blev nu overdraget til hans nevø, arkitekt Knud Hess-Petersen at tegne ombygningen, og den 16. november 1973 kunne man åbne Vejles nye kunstmuseum i den tidligere biblioteksbygning.
Overtagelsen af biblioteksbygningen var en væsentlig forbedring og udvidelse af kunstsamlingens forhold, "når man altså ikke ville bygge et nyt og helt tidssvarende kunstmuseum", som museumsleder Robert Dueholm Jessen skrev i sin årsberetning i 1971. Løsningen viste sig da også at være utilstrækkelig. Meget hurtigt blev også disse lokaler for små - til såvel den store og hastigt voksende samling, til kunstens nye udtryksmåder og til den formidlingsaktivitet, som et stadigt større og mere kræsent publikum forventede af et kunstmuseum. Museumsfolkenes klare og velbegrundede ønske om at kunne udvide lokalerne væsentligt, enten ved tilbygninger, udflytning til nybyggeri eller overtagelse af andre eksisterende bygninger, voksede i takt med de stadigt stigende pladsproblemer.
Lokalerne i det nyindrettede kunstmuseum var også for få og små til afholdelse af de særudstillinger, som museumsgæsterne i stigende grad efterspurgte. Når der skulle vises særudstillinger, der oftest bestod af indlånte værker, måtte værkerne i kunstmuseets egen samling magasineres (i utilstrækkelige magasiner). Det sled på værkerne, ligesom mange gæster måtte gå forgæves efter kunstværker, de vidste befandt sig i Vejle Kunstmuseums samling.
Fra 1984 kunne en stor del af kunstmuseets særudstillinger vises i en hal i det tidligere ostelager på Enghavevej, der blev indrettet til kulturelle formål og fik navnet "Domus". Med sin meget rå og ufærdige fremtoning var bygningen og udstillingslokalerne imidlertid kun egnet til udstillinger med samtidskunst, helst af eksperimenterende karakter. De mere kostbare og intime udstillinger måtte fortsat vises i Flegborg 16, og den permanente samling måtte stadig tages ned og bagefter genophænges for at skaffe plads til særudstillinger. De trange pladsforhold med de mange nyophængninger gav naturligvis mulighed for at vise skiftende udvalg af samlingen, men formidling og markedsføring blev til gengæld vanskeliggjort af den hyppige omskiften. I løbet af 1980’erne måtte stadigt mere udstillingsareal tillige inddrages til magasiner og værksteder.
Udstillingsforholdene blev forbedrede, da museerne i 1993 i fællesskab fik stillet mellemetagen i den tidligere tyggegummifabrik i Flegmade 2 til rådighed (bag Vejle Museum, Flegborg 18). Egentlige publikumsbekvemmeligheder savnedes imidlertid stadigt.
Med udvidelsen i 2006 og opførelsen af Kim Utzon Arkitekters udstillingsbygning fik Vejle Kunstmuseum tidssvarende udstillingslokaler, multirum til foredrag, film mm., Juniorgalleri, butik og café.
Kunstnerisk ledelseVejle Kunstmuseum har sit udspring i Vejle Museum, hvorfra kunstsamlingen blev udskilt i 1973. Dette fællesskab har naturligvis haft betydning for opbygningen og formidlingen af samlingen.
I de første år drev Vejle Museumsforening museet, og efter indflytningen i museumshuset i Flegborg blev ledelsen af museet varetaget af museumsudvalget med overlærer K.K. Sørensen som formand, mens inspektør Leo Swane fra Statens Museum for Kunst fungerede som kunstkonsulent. Museumsudvalget måtte imidlertid snart finde en anden løsning, idet formanden naturligvis ikke i længden kunne overkomme det stigende antal opgaver, og i 1927 henvendte udvalget sig til kunstneren Victor Jensen, der havde vist flere udstillinger på museet, og anmodede ham om at blive den første museumsinspektør.
Victor Jensen flyttede Eckardts samling ned i stueetagen, indrettede trapperummet til skulpturudstilling og ophængte den øvrige kunstsamling på førstesalen. Under Victor Jensens ledelse blev kunstsamlingen Vejle Museums fornemste og virkeligt betydelige aktiv. I 1940’erne arbejdede han desuden intensivt for den planlagte nybygning til kunstafdelingen.
Victor Jensen fungerede som leder indtil sin død i 1950.
I 1951 blev forfatteren Rasmus Mortensen museets leder. Hans væsentligste indsats lå på det arkæologiske område, ligesom han forestod en omordning af den kulturhistoriske samling, samt en nyregistrering og nummerering af hele samlingen.
I 1959 blev maleren Robert Dueholm Jessen ansat som leder af museet, og kunstsamlingen blev igen opprioriteret som en væsentlig del af museets arbejdsfelt. I årsberetningen for 1959-1960 skrev Dueholm Jessen, at "det betyder meget for et provinsmuseum, hvis det på et af sine områder er i besiddelse af en samling, som både i omfang og kvalitet rækker ud over, hvad man kan forvente at finde på andre museer af lignende størrelse. Med et sådant aktiv kan det skabe sit eget fysiognomi, som det er vigtigt i fremtiden at forstærke og understrege.
Vejle Museums særlige styrke er vor samling af håndtegninger og grafik".
Kort efter sin tiltrædelse forelagde han for bestyrelsen den plan, at museet på grundlag af den omfattende grafik- og tegningsamling, der var i museets eje, skulle søge at udbygge denne bredt med danske tegninger og grafik fra 1900 og fremefter.
Det er Dueholm Jessens fortjeneste, at Vejle Kunstmuseums samling har fået så markant en profil som museum for kunstværker på papir, men takket være sin sikre fornemmelse for kunstnerisk kvalitet stod han også for erhvervelsen af en række væsentlige malerier og skulpturer til samlingen.
I 1979 valgte Dueholm Jessen at gå på pension, og mag.art. Stig Miss blev ansat som leder. Som den første faguddannede kunsthistoriker på Vejle Kunstmuseum blev det Stig Miss, der bragte museumsregistreringen, konserveringen og magasineringen på højde med gældende museumsstandard. Han iværksatte et egentligt forskningsarbejde omkring værkerne i samlingen og videreførte og udbyggede den linje, der allerede var skitseret for formidling og erhvervelse.
I 1988 blev Miss direktør på Thorvaldsens Museum og som ny leder ansattes i 1989 mag.art. Nina Damsgaard.
SamlingerneDet er karakteristisk, at tilvæksten i kunstsamlingen frem til 1920’erne altovervejende var gaver. En tidlig donation var Constantin Hansens maleri af proprietær Dankvart Neergaard til Lille Grundet (1853-54), som blev skænket til museet i år 1900 af Neergaards arvinger.
Kunstværker med motiver fra Vejle og omegn var vægtet højt af museumsforeningen på dette tidspunkt. De ganske få malerier, der blev købt til museet frem til 1920’erne, har alle motiver med lokal tilknytning.
Skønt kunstafdelingen på Vejle Museum ikke bestod af nævneværdige malerier eller skulpturer i 1926, opnåede den dette år statsanerkendelse. Hermed var vejen banet for, at Vejle Museum i lighed med mange andre provinsmuseer kunne få del i Ny Carlsbergfondets årlige uddelinger, som netop var begyndt.
Museets erhvervelser var indtil da præget af værker med bindinger til 1800-tallets kunstneriske tradition og udtryk. Med ansættelsen af Victor Jensen og gaverne fra Ny Carlsbergfondet begyndte den samtidige kunst at få en større plads i samlingerne. Midlerne til indkøb var ganske små, og erhvervelser ad denne vej var stadig meget få, så Ny Carlsbergfondets gaver var af afgørende betydning for samlingens udvikling. Det første værk, Vejle Museum modtog i 1926 var Peter Hansens maleri "Pige der sliber rammer".
I de følgende år udvidedes samlingen ved gaver fra Ny Carlsbergfondet, så også kunstnere som Karl Larsen, Olaf Rude, Jens Søndergaard og Olivia Holm-Møller blev repræsenteret i samlingen.
Periodens væsentligste erhvervelse er vel Fritz Sybergs store Pløjemanden og mågerne fra 1920-28, som Ny Carlsbergfondet skænkede i 1929.
I det hele taget kan Ny Carlsbergfondets betydning for museets samlinger ikke overvurderes.
Fra 1920’erne til 1950’erne blev det hvert år drøftet, hvem der fra bestyrelsen skulle ledsage museets leder på den årlige tur til København, for dér efter en lodtrækning om rækkefølge at kunne udvælge værker til samlingen.
En del værker tilfaldt også museet på den måde, at kunstnere, der havde afholdt udstilling på museet, som "lejeafgift" skænkede et arbejde.
1930’ernes største erhvervelse for egne midler var ubetinget Kræstens Iversens Kristus på Genezareth Sø fra 1931, som i 1939 blev købt for 4.000 kr. plus et tidligere erhvervet maleri af samme kunstner i bytte.
Generelt er indkøbene i hele perioden frem til begyndelsen af 1960’erne præget af forsigtighed og de stadig meget beskedne midler. Et gennemgående træk er, at man erhverver arbejder i en solid naturalistisk tradition, ofte landskabsmalerier, og sjældent vover sig ud i køb af eksperimenterende og modernistisk kunst. Til gengæld er man knap så tilbageholdende i udvælgelsen af de arbejder, man har mulighed for at få tildelt som gaver fra Ny Carlsbergfondet. Det vil her føre for vidt at anføre et blot nogenlunde fyldigt udvalg af erhvervelser frem til 1960’erne, blot skal nævnes, at der i denne periode erhverves fremragende arbejder af Harald Giersing, Niels Larsen-Stevns, Edvard Weie, J.F. Willumsen, Knud Agger, Erik Hoppe, Olaf Rude, Carl Jensen og Vilhelm Lundstrøm.
Maleri- og skulptursamlingen gik nye tider i møde efter 1960. Én årsag hertil var, at Ny Carlsbergfondet i 1962 ændrede sin støtte til kunsten, således at museerne ikke længere modtog billeder ved lodtrækning, men i stedet udtrykte ønsker om at modtage støtte til køb af bestemte værker af eget valg.
En anden årsag var, at Dueholm Jessen formulerede en klar overordnet målsætning for maleri- og skulptursamlingens fortsatte vækst: Samlingen skulle afrundes ved at udfylde "huller" i udviklingsforløbet hos de kunstnere, der var repræsenteret i samlingen, og nye kunstnere i samlingen skulle hellere repræsenteres med flere værker end flere kunstnere med eet værk. Endvidere skulle kunstnere med tilknytning til Vejle, eller som arbejdede med Vejle-området som motivkreds repræsenteres, forudsat at disse havde tilstrækkelig kunstnerisk kvalitet.
I den første gruppe blev i de følgende år tilføjet samlingen arbejder af Vilhelm Lundstrøm, William Scharff, Edvard Weie og Ebba Carstensen.
De "nye" kunstnere i samlingen blev defineret som betydelige kunstnere med indflydelse på den nyere danske kunsthistorie. Her var det værker af Knud Agger, Poul Bjørklund, Sàmal Joensen-Mikines, Vilhelm Bjerke Petersen, Richard Mortensen, Robert Jacobsen og Edgar Funch samt kunstnere med et mere spontant og fabulerende billedsprog som Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Henry Heerup, Frank Rubin og Sven Hauptmann. Dertil kom en gruppe af yngre kunstnere med et realistisk eller surrealistisk billedsprog som Gunnar Hossy, Alsing Nielsen, Poul Anker Bech, Knud Erik Færgeman, Knud Hansen, Alfred Madsen, Bjarke Regn Svendsen, Poul Janus Ipsen, Anders Kirkegaard, Jørgen og Arne Haugen Sørensen m.fl.
I den sidste gruppe blev erhvervet værker af kunstnere som Henry Fabricius Jensen, Alfred Märtens, Knud Nellemose, Willy Ørskov, Albert Bertelsen, Victor Jensen, Olaf Markussen, Henning Nielsen og Ejnar Iversen, samt ikke mindst af den særegne naivist Marinus Rasmussen.
I vedtægterne for Vejle Museums Kunstafdeling, vedtaget i Vejle Byråd den 3. maj 1966, står der, at "museets kunstafdeling har til formål at belyse hovedlinier i dansk billedkunst og grafik". Denne bredt formulerede formålsparagraf blev i 1987 ændret i overensstemmelse med den standardvedtægt som Statens Museumsnævn havde udarbejdet. Herefter defineredes Vejle Kunstmuseums formål og ansvarsområde: "Vejle Kunstmuseum skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv indenfor kunsthistorien samt i almindelighed virke for kendskabet og interessen for billedkunst.
Formål og ansvarsområde specificeres som følger: "Museet erhverver, udstiller og formidler dansk kunst fra ca. 1900 til i dag med koncentration navnlig for maleri- og skulptursamlingens vedkommende omkring de kunstnere og kunstneriske retninger, der udgør tyngdepunkter i samlingerne. Samtidig bestræber museet sig til stadighed på at lokalisere de mest bærende og fremadskuende tendenser i den nyeste danske kunst og erhverve eksempler på denne til samlingerne."
I 1989 blev vedtægterne revideret og godkendt af Statens Museumsnævn med tilføjelsen, at ansvarsområdet skulle specificeres som følger: "Museets område omfatter dansk kunst (maleri, skulptur, tegning og grafik) fra ca. 1850 til i dag samt europæisk grafik og tegnekunst fra ca. 1550 til 1850. Hovedvægten er for maleri- og skulptursamlingen lagt på værker efter 1900."
Indsamlingspolitikken havde da allerede i nogle år koncentreret sig om samlingens tyngdepunkter, ikke mindst var der erhvervet værker af modernismens pionerer: Harald Giersing, Olaf Rude, Edvard Weie, Vilhelm Lundstrøm, William Scharff.
Det nysurrealistiske afsnit i samlingen blev udbygget med værker af H.C. Rylander og Anders Kirkegaard.
Da den nye kunstretning, De unge Vilde, i 1980’ernes begyndelse markerede sig stærkt på den danske kunstscene, begyndte Vejle Kunstmuseum at satse på værker af Lars Ravn, der dog ikke helt lader sig rubricere under denne etiket. Kunstneren, der er opvokset i Vejle, har siden været blandt de kunstnere, hvis udvikling Vejle Kunstmuseum har fulgt og hyppigt indkøbt værker af, såvel maleri og skulptur som tegning og grafik. Generationen af unge vilde kunstnere er til gengæld kun indgået i malerisamlingen, når deres værker har været i forlængelse af den eksisterende samling, således eksempelvis arbejder af Michael Kvium og Nina Sten-Knudsen, mens såvel disse som andre fra kunstnergrupperingen er fyldigere repræsenteret i tegning- og grafiksamlingen, som museet fortsat føler sig forpligtet på at videreudbygge.
I 1990’erne har et af kunstmuseets satsningsområder været at supplere samlingen af værker med norrøne motiver, det være sig såvel værker af kunstnere fra de øvrige nordiske lande som af danske kunstnere, der har ladet sig inspirere af ikke mindst Færøernes særegne og storslåede natur. Der er således bl.a. erhvervet værker af Sámal Joensen-Mikines, Tróndur Patursson, Ingálvur av Reyni, Bardur Jákupsson og Elinborg Lützen samt John Olsen og Robert Dueholm Jessen.
1990´ernes kunst er fastholdt gennem erhvervelse af værker af den sydafrikansk/danske kunstner Doris Bloom samt af malerier af Merete Barker, Nina Sten-Knudsen, Preben Fjederholt, Anders Moseholm og Peter Martensen, der alle dels viderefører landskabstraditionen dels peger på forholdet mellem natur, kultur og civilisation.
Knudepunktet omkring landskabsmaleriet - med stærk vægt på kunstnersammenslutningen Corner - fik et meget fornemt supplement, da Vejle Kunstmuseum i 1995 via Fonden til erhvervelse, bevarelse og udstilling af Wørzners Samling i Vejle modtog den enestående privatsamling på ikke mindre end 124 værker, som slagtermester Max Wørzner og hans hustru Inger havde opbygget under Besættelsen. Hermed kom Vejle Kunstmuseum med ét slag til at huse den fineste Erik Raadal-samling i offentlig eje, med hele ti malerier og to tegninger.
Med Wørzners Samling fulgte også et fremragende bidrag til modernismesamlingen, med bl.a. fire Lundstrøm-malerier.
Helt enestående er imidlertid nok det store antal tidlige værker af den helt unge generation under Besættelsen; Richard Mortensen, Robert Jacobsen, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Henry Heerup, samt deres kammerat, den betydelige islandske kunstner Svavar Gudnason, som hermed på Vejle Kunstmuseum er blevet bedst repræsenteret i dansk offentlig eje med ikke mindre end otte malerier og to værker på papir.
Denne del af Wørzners Samling lukkede et betydeligt hul i museets repræsentation af dansk kunst i det 20. århundrede, samtidig med at den i høj grad har forøget samlingens betydning på såvel nationalt som internationalt plan. |
|
| |
 |
|
| |
| Vejle Kunstmuseum
Flegborg 16-18
DK-7100 Vejle
Telefon +45 7572 3199
Fax +45 7572 3135
Email: vkmus@vejle.dk
www.vejlekunstmuseum.dk |
| |
.jpg "P.C. Skovgaard (1817-1875). Udsigt over Vejle. 1852. Olie på lærred. 98 x 100 cm.")
.jpg "Rembrandt van Rijn (1606-1669). Selvportræt med hue og halstørklæde. 1633. Ætsning. 132 x 104 mm. Vejle Kunstmuseum, inv. 1899/380")
