Jan van de Velde den Yngre hører til dem, der i begyndelsen af 1600-tallet revolutionerede landskabsfremstillingen.
De nordnederlandske provinser fører da frihedskamp mod over-herren Spanien, og måske er det derfor, man får øjnene op for sit eget lands skønhed: Høj himmel, fladt land med små høje og klitter, små figurer i naturen eller snarere landbrugs-landet, bygningsværker og landsbyer blandt høje træer.
Emnet var så populært, at tal-rige grafiske serier af land-skaber kunne udgives.
Den fint udformede kartouche på titelbladet til en serie på 60 ætsede landskaber af van de Velde fortæller, at Claes Jansz. Visscher var udgiveren af serien i 1616.
Landskabet
Typisk er landskabet ikke ren natur, men præget af menneskenes aktiviteter med husdyr, bygninger, hegn, veje og marker. Horisontlinien ligger lavt, og himlen får stor plads.