StartsideIn EnglishKontaktNyhedsbrevSitemapPresserumFacebookUdskrivSøg



Fra samlingen

Jes Fomsgaard (f. 1948). Krible krable bygning. 1988. Stregætsning, blyant og kridt. Tilstandstryk. 196 x 246 mm.


Dansk grafik efter 1800

Eckardts samling, Vejle Kunstmuseums kernesamling fra 1899, er udgangspunktet for museets særlige profil som museum for kunst på papir: tegning og grafik. Eckardts Samling indeholder en spredt samling af tidlige danske blade, fra Melchior Lorch og frem til 1800-tallet, hvor kunstnere som f.eks. J.Th. Lundbye og Carl Bloch er rigt repræsenteret. Siden er der blevet bygget videre på samlingen, så den i dag med sine over 15.000 værker fremstår som den vægtigste i Danmark efter Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst.

Størstedelen ad Danmarks betydelige grafikere er repræsenterede, men vigtigere end den brede dækning er den størrelse og dybde samlingen har omkring udvalgte kunstnere, hvor især samlingen af Jes Fomsgaard, Elsa Nielsen, Palle Nielsen og Søren Hjorth Nielsen er fremragende.

I 1997 modtog Vejle Kunstmuseum via Ny Carlsbergfondet 631 værker fra Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk, fremstillet i 1980’erne. Derved suppleredes museets egne samlinger af f.eks. Per Kirkeby, Lars Ravn, Erik A. Frandsen og Knud Odde i rigt mål.

Vejle Kunstmuseum fungerer desuden som arkiv for Den Danske Radeerforening, stiftet i 1853. Museet huser alle foreningens blade.

Her ses til højre Elsa Nielsens værk "Efter Bottecelli" fra 1996. Klik for at se værket i en større udgave.


Elsa Nielsen (f. 1923). Efter Bottecelli. 1996. Ætsning på japanpapir. 300 x 400 mm.
Elsa Nielsen (født 1923)
Efter Botticelli. 1996
Ætsning, farveblyant på to lag japanpapir (to sanmmenklæbende tryk)
298 x 400 mm
Vejle Kunstmuseum, inv. 97/143
Klik på billederne og se værkerne i en større udgave

Philip & Foxil