 |
|
|
|  |
| 
|  |  | | Værktøj
Det er vigtigt, at radernålen er meget spids. Den slibes eventuelt som her på en slibesten, og med luppen kan man kontrollere slibningen.
Værktøjet, der bruges, er G i listen over mulige værktøjer til dybtryk.
Motivet ridses direkte ned i den polerede metalplade, som i dette tilfælde er af kobber. Spidsen er skarp for at kunne tegne direkte i metallet. Billedet på pladen må være spejlvendt i forhold til det, som ønskes på det endelige tryk.
Pladen her er i forvejen ætset, men den er renset for hårdgrund, og nu ridses flere streger direkte i metallet med en spids radernål G, og stregerne skal ikke ætses. Denne kombination af ætsning og koldnål benyttede Rembrandt ofte i sine sene grafiske værker. |
|
|
|
|  |
| Princip  |
 | |
Det der adskiller koldnål fra ætsning og kobberstik er måden, hvorpå trykpladen bliver til og dermed trykkets udseende - og ikke hverken indsværtning med farve eller trykningen. Der opnås streger af en helt anden karakter end ved ætsning, fordi graten er i stand til at holde på meget farve. Derfor har en koldnålsradering karakteristisk "uldne" streger. Man kan kombinere ætsning og koldnål, som Rembrandt gjorde.
Man skal bruge en blankpoleret plade af zink, aluminium eller kobber. Her er kobber valgt.
Fordybningerne i pladen opnås ikke, som ved ætsning, ved at lægge pladen i syre, men ved direkte at ridse i pladen med et spidst instrument, en radernål. Her ses tværsnit af trykplade efter ridsning med radernål.
Her vises, hvordan trykfarven aflejres i liniens fordybning og i kanten af graten. Jo hårdere man trykker med radernålen, når man ridser i pladen, jo dybere bliver fordybningen i pladen, og jo større bliver graten, og man opnår en federe streg.
Det er vigtigt at holde radernålen så lodret som muligt, ellers risikerer man at få en fordybning som vist her. Fra en sådan skæv fordybning vil papiret kun delvist kunne hente farven op.
Her ses 2 grater i trykpladen.
Pladen dækkes med trykfarve, som omhyggeligt presses ned i alle fordybninger.
Den overskydende farve tørres af, og nu er der farve i fordybningerne. Men desuden holder graten fast på noget ekstra farve.
Pladen køres gennem trykpressen med papir og filt over, og nu overføres trykfarven til det fugtige papir, der suger farven op. |
|
|  |
 |
|
|  |