 |
|
|
| |
| |
 |
| |
| | Indsværtning af pladen
En glasplade er et godt underlag for arbejdet. Her ses på glaspladen en dab, tarlatan og farve.
En dab består af en stump klud i et stykke skind, ombundet med snor. Dabben anvendes til at påføre trykpladen farve.
Tarlatan er gaze-agtigt stof til aftørring af overskydende farve fra trykpladen. Farven, som anvendes her, er oliebaseret kobbertryksfarve.
Nu lægges trykpladen, som er renset for hårdgrund, på en varmeplade, der ikke må være så varm, at man brænder fingrene.
Når man påfører den varme trykplade farve, bliver farven mere tyndtflydende, så den lettere kommer ned i alle pladens fordybninger.
En portion farve er sat af på glaspladen, og med dabben tages noget af farven op.
Kobberpladen ligger på varmepladen, og med dabben overføres farve til den varme trykplade.
Så er pladen dækket af farve. Med dabben presser man med vridende bevægelser farven godt ned i alle ætsede streger.
Tarlatan til aftørring.
Trykpladen, her til en ætsning, kaldet Vandringsmanden, ligger stadig på varmepladen, når man tørrer overskydende farve af med tarlatan. Dette er grovaftørringen. Nu ser man tegningen dukke frem.
Så er aftørringen med tarlatan foretaget, og med køkkenrulle eller klud renses pladens kant og bagside.
Den finere aftørring foretages nu med smørrebrødspapir. Først mens pladen endnu ligger på varmepladen, siden når pladen afkølet ligger på glaspladen.
Så en afsluttende finaftørring med håndfladen, og pladen er nu klar til trykning. |
|
|
| |
 |
|
| |
| Princip |
| |
Det der adskiller koldnål fra ætsning og kobberstik er måden, hvorpå trykpladen bliver til og dermed trykkets udseende - og ikke hverken indsværtning med farve eller trykningen. Der opnås streger af en helt anden karakter end ved ætsning, fordi graten er i stand til at holde på meget farve. Derfor har en koldnålsradering karakteristisk "uldne" streger.
Man kan kombinere ætsning og koldnål, som Rembrandt gjorde.
Man skal bruge en blankpoleret plade af zink, aluminium eller kobber. Her er kobber valgt.
Fordybningerne i pladen opnås ikke, som ved ætsning, ved at lægge pladen i syre, men ved direkte at ridse i pladen med et spidst instrument, en radernål. Her ses tværsnit af trykplade efter ridsning med radernål.
Her vises, hvordan trykfarven aflejres i liniens fordybning og i kanten af graten.
Jo hårdere man trykker med radernålen, når man ridser i pladen, jo dybere bliver fordybningen i pladen, og jo større bliver graten, og man opnår en federe streg.
Det er vigtigt at holde radernålen så lodret som muligt, ellers risikerer man at få en fordybning som vist her. Fra en sådan skæv fordybning vil papiret kun delvist kunne hente farven op.
Her ses 2 grater i trykpladen.
Pladen dækkes med trykfarve, som omhyggeligt presses ned i alle fordybninger.
Den overskydende farve tørres af, og nu er der farve i fordybningerne. Men desuden holder graten fast på noget ekstra farve.
Pladen køres gennem trykpressen med papir og filt over, og nu overføres trykfarven til det fugtige papir, der suger farven op. |
|
| |
|
|
| |
.gif)
.jpg)
.jpg)
.jpg){kind=small}
.jpg)
