 |
|
|
| |
| |
 |
| |
| | Tryk en koldnålsradering
Trykpapiret må gøres fugtigt, for fugtigt papir tager bedre imod farven og lader sig lettere presse ned i alle trykpladens fordybninger, hvor farven ligger.
Papiret er kobbertrykspapir, og har man en bunke, lægger man halvdelen af arkene i vand en halv times tid.
Derefter lægges de vædede ark skiftevis med de tørre i en stak, som pakkes ind i plastic. Ligger de her til næste dag, bliver de jævnt fugtige alle sammen og velegnede til trykning.
Trykpladen lægges på et stykke papir i trykpressen. Motivet er opad.
Et ark af det plasticindpakkede, fugtige papir lægges over.
Filt lægges ovenpå.
Så køres trykplade, papir og filt gennem trykpressen, hvis tryk på forhånd er justeret til det passende.
Trykpladen er nu passeret gennem trykpressen, og valsens tryk har presset det fugtige, føjelige papir ned i alle trykpladens fordybninger, hvorved papiret har hentet farven op.
Trykket er overført til papiret. Det ses, når papiret løftes fri af trykpladen.
Det færdige tryk.
Læg mærke til de små stykker foldet karton, som trykpapiret løftes med. Derved undgår man at sætte fingeraftryk på trykket.
Trykket hænges til tørre.
Dybtryk, hvor sværten lægger sig ned i riller, kan trykkes på dybtrykspresser af den type, der ses her:
|
|
|
| |
 |
|
| |
| Princip |
| |
Det der adskiller koldnål fra ætsning og kobberstik er måden, hvorpå trykpladen bliver til og dermed trykkets udseende - og ikke hverken indsværtning med farve eller trykningen. Der opnås streger af en helt anden karakter end ved ætsning, fordi graten er i stand til at holde på meget farve. Derfor har en koldnålsradering karakteristisk "uldne" streger.
Man kan kombinere ætsning og koldnål, som Rembrandt gjorde.
Man skal bruge en blankpoleret plade af zink, aluminium eller kobber. Her er kobber valgt.
Fordybningerne i pladen opnås ikke, som ved ætsning, ved at lægge pladen i syre, men ved direkte at ridse i pladen med et spidst instrument, en radernål. Her ses tværsnit af trykplade efter ridsning med radernål.
Her vises, hvordan trykfarven aflejres i liniens fordybning og i kanten af graten.
Jo hårdere man trykker med radernålen, når man ridser i pladen, jo dybere bliver fordybningen i pladen, og jo større bliver graten, og man opnår en federe streg.
Det er vigtigt at holde radernålen så lodret som muligt, ellers risikerer man at få en fordybning som vist her. Fra en sådan skæv fordybning vil papiret kun delvist kunne hente farven op.
Her ses 2 grater i trykpladen.
Pladen dækkes med trykfarve, som omhyggeligt presses ned i alle fordybninger.
Den overskydende farve tørres af, og nu er der farve i fordybningerne. Men desuden holder graten fast på noget ekstra farve.
Pladen køres gennem trykpressen med papir og filt over, og nu overføres trykfarven til det fugtige papir, der suger farven op. |
|
| |
|
|
| |
.gif)
.jpg){kind=small}
.jpg)
