VEJLEs LANDSKAB - set med J.C. Bruuns øjne |
|
|
Links: Præsentation |
Maleriet forestiller et troppeindtog i Vejle i 1850. Selve indtoget i billedets mellemgrund til højre er svært at få øje på. Det kunne se ud til, at J.C. Bruun har syntes, at udsigten over det vejlensiske landskab har været langt mere interessant. I hvert fald har han på grundigste vis gengivet Vejle Ådals lyse, grønne flade, der afsluttes med byens orange tage og fjordens blå. Alt er skildret under en smuk, klar himmel med neutralt sommerlys. Farven aftager med afstanden til det skildrede. De nordlige skråninger i billedets venstre side er skovklædte, og mellem de mørke træers lette løv ses markarbejderne i maleriets midte, mens skibe ligger på fjorden i billedets baggrund. Det er også muligt at se den hvidmalede mølle på toppen af bakkerne syd for byen gennem løvet til højre i billedet. En pige, der givetvis fodrer svin, går i forgrunden. |