VEJLEs LANDSKAB - i krig

Nationalisme bygger på følelsen af et folkeligt fællesskab, folkeånden, på sproget og på viljen til en fælles fremtid. Den krævede sammenfald mellem nation / folk og stat. Liberalisme sigtede mod demokrati, der skulle sikre frihed og lighed gennem almindelig og fri valgret, mod parlamentarisme og mod skabelsen af fri konkurrence i erhvervslivet. Den nationalliberale bevægelse forenede de to politiske retninger.

I løbet af 1830’erne og 1840’erne udvikledes i Danmark en stadig mere udtalt national bevægelse, der havde to væsentlige ønsker. Sønderjylland / Hertugdømmet Slesvig skulle blive en fuldgyldig del af kongeriget Danmark, og indvandringen af tysk sprog og kultur i Sønderjylland skulle stoppes.

Tysk sprog og kultur var gennem århundreder trængt nordpå over den gamle danske grænse syd for Dannevirke. Denne vandring op gennem Sønderjylland gik hastigt gennem 1800-tallets første halvdel. Byernes borgere og især godsejerne var væsentligt mere tysksindede end landbefolkningen. Holsten var en del af Det tyske Forbund, og fra 1830 krævede de tysksindede i Slesvig og Holsten, at også Slesvig skulle være en del af dette forbund. Båndene til kongeriget Danmark skulle kun være konge og forsvar. Denne nationalisme var skabt i det tyske område under Napoleons besættelse i 1808.

Samtidig ønskede stadig flere i såvel Danmark som Slesvig og Holsten demokrati, dvs. folkestyre. Men der var en grundlæggende strid mellem dansksindede og tysksindede om, hvortil Sønderjylland / Hertugdømmet Slesvig hørte. Begge parter ønskede at inddrage hele området, selvom den folkelige grænse gik midt gennem landsdelen.

Denne strid blev tilspidset i krigene 1848-50 og 1864, hvor den danske regering, som var domineret af nationalliberale, afviste et kompromis baseret på folkenes selvbestemmelsesret. Grænsen ville da være gået som den nuværende, dog syd om Flensborg. Nederlaget ved Dybbøl i 1864 førte til tabet af Sønderjylland / Hertugdømmet Slesvig. Det var samtidig et nederlag for den nationalliberale idé, der forsvandt med den reviderede grundlov af 1866.