VEJLEs LANDSKAB - set på kort |
|
|
|
|
|
Det 'færdige' ateliermaleri fra 1867 er en bearbejdning af 1857-maleriet, der er en skitse hertil. Skitsen gengiver åens forløb og ådalens udseende. Sammenligner man dalskråninger og lave bakker på maleriet med kortet, ser vi en god overensstemmelse. Det er muligt at stedfæste flere lokaliteter, såsom Bakkerne ved Nr. Vilstrup, Gåsebanke, Kølholtgård, Knøshøj, Skov syd for Trædballe, Himmelpind og skov nord for Trædballe. Den gode overensstemmelse gælder også åens slyngninger på maleriet. Skitsen må derfor være blevet til før åen blev rettet ud mellem Sønderbro og Rosborg i 1856-59. Den blå linje viser åens løb før udretningen. Det er ydermere markeret på kortet, hvor Skovgaard stod, og hvor han så hen. I 1942 blev åstrækningen ved Rosborg rettet ud, og i 1922-25 blev åen inddiget mod nord. Links: Præsentation |
|