VEJLEs LANDSKAB - hos amtmand Orla Lehmann


Amtmanden Orla Lehmann (1810-1870)

Links:

Præsentation
Arbejdsproces

Kunsthistoriker Høyens indflydelse
Kulturpolitik
Kunstnere på besøg hos amtmand Lehmann
På kort

Udsigt i dag
I dagens Danmark
Biografi
- læs mere

Til oversigt

I årene 1830-1870 rejste en række unge danske malere på opdagelse i det danske land, bl.a. Vilhelm Kyhn. Her fandt de en række motiver, som var egnede til at skabe stolthed over det danske landskab. Malerne havde en købedygtig kundekreds blandt de nationalliberale borgere, og blandt dem var den nationalliberale politiker og jurist Orla Lehmann, der var en af de drivende kræfter i den nationalliberale bevægelse i København i 1830'erne og 1840'erne. 1848-1861 var han amtmand i Vejle.

Lehmann bestilte flere malerier hos tidens mest fremtrædende billedkunstnere og flere af dem boede i perioder hos ham på amtsgården i Vejle. Malerne og Lehmann kendte hinanden fra København, og kunstnerne havde ofte et nært tilhørsforhold til det nationalliberale parti.

Vejles dramatiske landskaber var velegnede til at skabe storladne malerier i den rette nationalromantiske ånd, så også landskabsmalere uden tilknytning til Lehmann søgte motiver i denne egn.

Vi ser i dag denne tid som en guldalder i dansk malerkunst.