
Vinterferie på Vejle Kunstmuseum
Vinterferien hos Vejle Kunstmuseum er fyldt med kunst, leg, teater og fordybelse
Leg, kunst og fælles oplevelser
I vinterferien byder Vejle Kunstmuseum børn og voksne velkommen til kreative og sanselige oplevelser, hvor leg, fantasi og nysgerrighed er i centrum.
I kan opleve børneteater, Så et frø, der handler om at skabe et hjem for insekter, fugle og andre små og store dyr – en forestilling, der sætter gang i både tanke og fantasi.
Museet inviterer også til Familiedag, hvor hele familien kan gå på opdagelse i vandets forunderlige verden. I udstillingen Neptune’s Lab 29° viser kunstner Kirstine Roepstorff, hvordan vand rummer mange former, kræfter og betydninger. Inspireret af udstillingen kan I selv eksperimentere med vand og skabe jeres egne farverige og fantasifulde ’vand-værker’.
Som prikken over i’et kan I opleve familiekoncerten Noget blåt! med Azur Azur, der fylder museet med stemningsfulde blå toner og inviterer til ro, nærvær og fælles lytteoplevelser.
For hele familien



