Can Art create Empathy?

I juni får Vejle Kunstmuseum besøg af kunstneren Thierry Geoffroy, der via sine dialogbaserede værker, vil teste graden af empati i byen.

  • Tirsdag - søndag 11.00 - 17.00
Vejle Kunstmuseum Flegborg 16-18, Vejle
Gratis adgang
Særudstilling 21.06.19 - 18.08.19

Hvordan har lokalbefolkningen det egentlig derude og kan kunst vække empatiske følelser og være en måde at løse vores akutte problemer på? Resultatet af besøget i Vejle kan du se i udstillingen Can Art create Empathy? d. 21. juni kl. 13, hvor Thierry vil være tilstede og fortælle om sit projekt og der er premiere på hans kunstfilm optaget i byens gader.

MOMA og Venedig biennalen

Thierry Geoffroy arbejder med relationer og bruger debatten og handlingen som kunstnerisk strategi. Han er kendt for sine politiske interventioner på kunstens store etablerede institutioner som MOMA i New York og Venedig Biennalen. Ifølge Geoffroy er det kunstens pligt at agere fortrop og italesætte akutte problemer inden for klima, nød og politik ude i offentligheden, så mulige katastrofer kan afværges. I øjeblikket har Geoffroy en soloudstilling Sabsay i København med den sigende Titel ”Too Late”. Så hvad er grunden til at tage afsæt i følelsen empati, som alle mennesker rummer i mindre eller højere grad?

 

”While working hard to activate my art format Emergency Room in New York I discovered that the main problem in the public was apathy. Apathy has been intoxicating many people and it makes them sleep. Understanding where does apathy comes from and finding an anti poison is one the most important tasks for me as an artist.”

- Thierry Geoffroy