start på hovedindhold

Klip med på museets fælles juleværk

Julen begynder allerede i efterårsferien! Vi skal nemlig nå at klippe, folde og skabe en stor fælles juleinstallation, inden december banker på døren – og vi har brug for jeres hjælp.

Efterårsferie

Kom forbi vores åbne og hyggelige kirigami-værksted med kunstner Junette Bay i foyeren på Vejle Kunstmuseum. Snup en kop japansk te, sæt jer til rette ved klippebordet, og vær med til at skabe den julepynt, der skal fylde museet i december.

Junette arbejder med kirigami – den japanske kunst at folde og klippe papir. Farverigt origamipapir bliver til hjerter, stjerner, klokker og andre motiver inspireret af dansk jul med et japansk twist.

Junette viser jer den enkle fold-og-klip-teknik, og I laver jeres egne papirled med udgangspunkt i ornamenter, hun har designet. Til sidst samles bidragene til smukke, lange guirlander, som kommer til at pynte museets juletræer gennem december.

Alle kan være med – også selvom I aldrig har prøvet kirigami før. I skal bare have lyst til at klippe med.

Værkstedet er for alle aldre og kræver ingen tilmelding – I kommer bare. Børn fra 6 år kan deltage sammen med en voksen.