Værk af  Keith Haring
Foto © Keith Haring
start på hovedindhold

Altid tæt på

500 år med grafisk kunst overalt – ny samlingsudstilling

  • Tirsdag - søndag
  • Flegborg 16-18, Vejle
Gratis adgang
Åbner 07.05.26

Du møder grafisk kunst overalt omkring dig, tæt på dit liv

Udstillingen kan ses på Vejle Kunstmuseum fra 7. maj. 

Du har mødt grafikken siden, du var barn, i byen og derhjemme. På T-shirts og pladecovers, i avisens satiretegninger, i børnebøger, i venteværelset og i det larmende, politiske byrum.

Den grafiske kunst tager aktivt del i vores liv. Den farver alle de rum og tider, du færdes i. For når billeder trykkes i hundredvis af eksemplarer, når de langt ud i verden og ind i stuerne. Sådan har det været gennem århundreder, ikke kun på museet, men alle steder i samfundet.

Grafikken virker på dig overalt og kommer tæt på.

Udstillingen Altid tæt på zoomer ind på dit møde med den grafiske kunst, med nedslag i 500 års værker fra Vejle Kunstmuseums store grafiksamling.

Kom til dobbeltfernisering

Vi fejrer to nye samlingsudstillinger 'Altid tæt på og 'Krop' samt en stribe nye kunstværker på museet med dobbeltfernisering torsdag d. 28. maj. Book din gratis billet herunder.

I udstillingen kan du selv afprøve grafiske teknikker, dykke ned i de grafiske processer og se værker af: 

Michael Ancher, Per Arnoldi, Nina Beier og Simon Dybroe Møller, Poul Bjørklund, Ragna Braase, Nanna Debois Buhl, Povl Christensen, Lucas Cranach, d.æl. (I), Alex Da Corte, Albrecht Dürer, Johanne Foss, Poul Gernes, Albert Haelwegh, Svend Wiig Hansen, Keith Haring, Lise Harlev, Peter Holst Heckel, Henry Heerup, Olivia Holm-Møller, Peter Ilsted, Henrik Plenge Jakobsen, Asger Jorn, Erling Jørgensen, Maja Malou Lyse, Valdemar Magaard, Egon Mathiesen, Louis Moe, Berta Moltke, Dea Trier Mørch, Sandra Mujinga, Jane Muus, Vera Myhre, Palle Nielsen, Bjørn Nørgaard, Knud Odde, Kirsten Ortwed, Ahmad Siyar Qasimi, Jytte Rex, Rembrandt van Rijn, Røde Mor, Jean Marc Routhier, Hans Scherfig, Georg Christian Schule, David Shrigley, Amalie Smith, SUPERFLEX, Astrid Svangren, Alexander Tovborg, Dahn Vo, J.F. Willumsen, Mette Winckelmann 

Tak til 

Den Danske Radeerforening, Ny Carlsbergfondet og 15. Juni Fonden for nye værker til Vejle Museums grafiske samling. 

En særlig tak til kunstnere fra Fyns Grafiske Værksted. 

Udstillingen er skabt i samarbejde med udstillingsarkitekt Fie Reffelt, grafiker Fie Sahl Kreutzfeldt og videograf Jonas Normann.