Midgårdsbrønden (6)

I 1349 og 1350 rasede Den Sorte Død i Danmark og sandsynligvis også i Vejle. De områder, der blev ramt, mistede mellem en tredjedel og en fjerdedel af deres befolkning.

Branden i 1524 er den første brand i Vejle, som vi har oplysninger om. Den opstod i maj 1524 og gik ud over “den største og bedste part” af byen. Vi ved ikke, hvordan branden opstod. Vejlenserne gik dengang ud fra, at den var opstået i Engelberts stald. Her skulle nogle uforsigtige stald­knægte have kommet til at antænde hal­men med et brændende lys. Vi ved ikke, hvor Engelbert boede, men efter branden blev han beskyldt for at have spillet ter­ningespil hele natten. Spil var stærkt fordømt og derfor troede mange vejlensere, at branden var Guds straf.

Ved pestudbruddet døde omkring 500 mennesker i Vejle. Mange af de døde var også rige bor­gere, og de overlevende kunne ikke klare at betale alle skatterne til kongen uden dem. Derfor fritog Kong Frederik den 2. Vejle for skatter de næste to år.

Branden i 1595 begyndte i Vejle Vand­mølle og bredte sig til Fiskergade og Søn­dergade, der brændte helt ned.

Vejle blev under Kejserkrigen (1625-29) besat af den store hærfører Wallensteins soldater. Mange af Vejles rige borgere gravede deres kostbarheder ned eller ka­stede dem i brønde, velvidende at solda­terne ville plyndre Vejle. Mange flygtede også ud af byen eller mistede alt, hvad de ejede. Købmanden Simon Munk mistede eksempelvis alle sine ejendele, 330 svin, 6 heste og 22 kreaturer. Der blev indkvar­teret 600 soldater i Vejle og de befæste­de både Sct. Nicolai Kirke og rådhuset. Mange af bygningerne i Vejle blev brugt som byggematerialer til forskansninger. Besættelsen var hård for Vejles borgere, der skulle huse soldaterne. For eksempel blev Johan Matsen og hans kone slået og stødt af deres indkvarterede soldater.

Vejle blev under Torstenssonfejden (1643-45) besat af svenske soldater. Vejle var sta¬dig præget af besættelsen fra 1627 til 1629 og igen gravede mange af Vejles borgere deres kostbare ting ned og flygtede ud af byen. Soldaterne plyndrede og hærgede alligevel byen og de blev beskrevet som tyranner og barbarer, der plagede, mis¬handlede og udsugede befolkningen. Da krigen var forbi, var Vejle ødelagt.

For at gøre det sværere for fjender at be­sætte Danmark, blev det i 1646 beslut­tet at nedlægge Vejle. Danmark var i de forudgående krige blevet indtaget via Jylland og derfor skulle Jylland og Fyn befæstes bedre, så fjenden ikke skulle kunne komme til Sjælland. Ifølge planen skulle der derfor bygges en fæstningsby i Jylland, tæt på overgangen til Fyn. Byens befolkning skulle komme fra Vejle, der til gengæld skulle nedlægges. Men Vejle slap med skrækken, idet planerne blev ændret. I stedet blev landsbyerne Ullerup, Hannerup og Hyby nedlagt.

Vejle blev under Karl Gustav Krigene (1657-58 og 1658-60) besat af svenske tropper. Vi ved ikke så meget om besæt­telsen, men det gik hårdt ud over Vejle. Byens borgere skulle huse soldaterne og levere mad til den svenske kommandant. Han skulle have dyre madvarer som peber, muskatnødder og mandler. Da byen igen blev fri, var de fleste huse i Søndergade, Torvegade og Nørregade brændt ned. De andre huse var så ødelagte, at man ikke kunne bo i dem.

Vejles lave placering og omkransning af de mange åer har gjort, at byen ofte er blevet oversvømmet. Oversvømmelser kunne ødelægge husene, inventaret og de afgrøder, som vejlenserne havde og det var derfor en alvorlig sag.

Branden i 1786 begyndte i Nørregade og er en af de største og mest alvorlige, der har ramt Vejle. Hele Nørregade brændte ned og mange vejlensere mistede alt, hvad de ejede.

Vejle blev under Første Slesvigske Krig (1848-50) besat af preussiske soldater. Vejlenserne skulle huse de 5.000-6.000 soldater, der kom til byen, hvilket både var psykisk og fysisk hårdt. Under besæt­telsen skrev den konstituerede amtmand William Stockfleth til sin bortrejste kone, at “Beboerne mangler snart al evne til at betale. Gud give, det snart må få en ende, thi du tror ikke, hvad vi må lide, mindre ved de uhyre tab, end ved det svære tryk, der hviler på vores sind.”

Vejle blev under Anden Slesvigske Krig (1864) besat af preussiske og østrigske soldater. Soldaterne opførte grave og vol­de for at forskanse byen, men de gjorde ikke arbejdet selv. I stedet hentede de midt om natten borgere fra Vejles opland, der blev sat til at gøre arbejdet. Vejle var besat i omkring 8 måneder.